Googlebuddhisme og frivillighed på efterårskonference

tors 28. juni 2012

Morten Thomsen Højsgaard og Rie Skårhøj er såkaldte livetalere ved den amerikanske megakirke Willow Creeks lederkonference Global Leadership Summit i København den 26. og 27. oktober. Selve konferencen foregår i Chicago i august og optages på dvd – disse dvd’er vises efterfølgende ved flere end 450 konferencer i 85 lande, hvor man så supplerer med lokale talere.

I Danmark finder konferencen sted i Kirken i Kulturcenteret i Københavns nordvestkvarter.

Morten Thomsen Højsgaard er generalsekretær i Bibelselskabet og har tidligere været kirkeredaktør på Kristeligt Dagblad. Ligeledes er han programvært i tv og forfatter til en bog om danskernes tro, som han karaktiserer med det selvopfundne ord googlebuddhisme. På konferencen vil han tale om den nye privatreligiøsitet i Danmark og lægge op til debat med tre præster.

Rikke Skårhøj er sociolog og en del af ledelsen af den folkekirkelige fornyelsesbevægelse DanskOase. Samtidig er hun leder for flere end 200 frivillige i Café Retro – en københavnsk nonprofit café, som bemandes af frivillige. Hun har skrevet en bog om rekruttering og pleje af frivillige, bygget på en undersøgelse blandt danske hjælpeorganisationer. På konferencen vil hun give nøgler til udvikling af en frivilligkultur i kirker og organisationer.

Læs mere om konferencen i København.

JL

Kommentarer

Skriv en kommentar





Domino online forbeholder sig ret til, men er ikke forpligtet til, at redigere eller fjerne kommentarer fra blogs, der er:

  • i strid med gældende lovgivning
  • racistiske eller injurierende
  • skrevet i en grov tone
  • udleverer personlige oplysninger

  • Ved at kommentere accepterer du, at domino frit og fremover kan offentliggøre dit indhold på platforme og medier, som drives af FrikirkeNet.