Erwin McManus til Odense

man 16. marts 2009

erwinmcmanus-storMandag den 4. maj besøger den amerikanske præst Erwin McManus den såkaldte A2-konference, som finder sted i Bykirken i Odense. Og dermed er det lykkedes for arrangørerne at få en af de mest progressive amerikanske præster her til landet. Konferencen er for præster, ledere og frivillige med interesse for udvikling i kirken og for, hvordan man kommunikerer troen på Jesus til mennesker, som ikke er kirkevante.

Arrangøren er den danske udlægger af den amerikanske megakirke Willow Creek ved Chicago, Willow Creek Danmark (WCD), som nok er mest kendt for sine store fælleskirkelige konferencer i efteråret – kaldet Global Leadership Summit. WCD holder dog også flere andre endageskurser og konferencer, hvor A2 er den største. Det er tredje år i træk, at A2-konferencen finder sted i Danmark.

Erwin McManus er ledende præst i kirken Mosaic i Los Angeles. En kreativ og enestående kirke med flere end 70 forskellige etniske grupperinger. Derudover er McManus forfatter, aktivist, filmskaber og innovator, der har specialiseret sig inden for udvikling af uforløst personlig og organisatorisk kreativitet, innovation og mangfoldighed. Således er han blandt andet forfatter til bøgerne Seizing Your Divine Moment, Grib det Guddommelige øjeblik samt Uprising – A Revolution of the Soul.

Erwin McManus taler på tre ud af fire sessioner på konferencen. Læs mere om ham og om Mosaic på erwinmcmanus.com og mosaic.org.

Derudover taler danske Anders Michael Hansen på en enkelt session. Anders Michael Hansen er Network Director i European Church Planting Network (ECPN) og ledende præst i Storsalen i Oslo, som samler flere end 1.000 unge under 40 år til sine gudstjenester. Læs mere om Anders Michael Hansen og ECPN på ecpn.org.

Læs mere om hele konferencen på willowcreek.dk.

Pressefoto

Kommentarer

One Response to “Erwin McManus til Odense”

  1. John MacArthur om Erwin McManus og hans forgængere on april 20th, 2009 21:01

    [...] Se Dominos anbefaling af Erwin McManus her, hvis du vil have en lidt mere positiv vinkel på den mand. Personlig fatter jeg ikke at man inviterer ham. Men undersøg selv om jeg ikke har ret, tag ikke blot mit ord for det. Men jeg synes at man istedetfor at invitere Erwin McManus, burde invitere nogen der turde prædike Guds ord som Guds ord er istedet. For det er vores største behov i kirken i dag! Så må Gud give væksten. [...]

Skriv en kommentar





Domino online forbeholder sig ret til, men er ikke forpligtet til, at redigere eller fjerne kommentarer fra blogs, der er:

  • i strid med gældende lovgivning
  • racistiske eller injurierende
  • skrevet i en grov tone
  • udleverer personlige oplysninger

  • Ved at kommentere accepterer du, at Domino Online herefter frit og fremover kan offentliggøre dit indhold i Domino Online magasinet, på www.domino-online.dk eller andre platforme og medier, som drives af FrikirkeNet. Der bruges en del tid på dette site på at lave svar til kommentarer, og denne del af sitet tages ret seriøst. Ofte bliver artikler og synspunkter uddybet og gjort meget klarere ved hjælp af kommentarer og gode spørgsmål der kritisk sætter fingeren på forskellige aspekter. For at dette skal kunne foregå på en konstruktiv måde, så er følgende regler nu gældende:

  • Indlæg skal overholde normer for kildeangivelse.
  • Indlæg skal holde sig indenfor det aktuelle tema.

  • Alle indlæg skal overholde, hvad man kan kalde almindelig god takt og tone. Det betyder bl.a., at indlæg ikke på nogen måde må være injurierende, at når man kommenterer synspunkter, så repræsenteres disse så præcist som muligt, og at man ikke slynger om sig med udokumenterede påstande. Indlæg der ikke overholder disse standarder vil blive slettet.